Mød det nye Panasonic Lumix G9 – et systemkamera fyldt med innovativ teknologi og udstyret med en 20.3 megapixel Live MOS sensor, som optager billeder med exceptionel høj skarphed og detaljegrad.

PANASONIC LUMIX DC-G9 HUS

12.495,00  m/Moms
( 9.996,00  u/Moms )
ekskl. levering
Lager: Ikke på lager

Bygget til action
Panasonics autofokusteknologi DFD (Depth from Defocus) sikrer hurtig og præcis autofokus med en reaktionstid på blot 0,04 sekunder. Kameraet kan optage op til 20 billeder per sekund, mens det følger et bevægeligt motiv med kontinuerlig autofokus (AF-C). Det sikrer, at Lumix G9 kan fange perfekte billeder af selv de mest actionfyldte situationer.

Ønsker du at fastfryse et golfsving med optimal skarphed? Så benyt den elektroniske lukker og få lukkertider helt ned til 1/32.000 sekund, mens du skyder med 60 billeder per sekund (med AF-S).

Et kamera du kan stole på

Når du fotograferer i barsk vejr og udfordrende omgivelser, skal du kunne stole på dit udstyr. Lumix G9 er bygget til hårdhændet brug, og det vejrbestandige metalchassis (magnesiumlegering) kan modstå frost (ned til minus 10 grader) og vandsprøjt samt støv. G9-kameraet er bygget til at blive brugt udendørs og har to SD-kortpladser, USB-opladning af batteriet samt et batterigreb som tilbehør (DMW-BGG9).

Et stort, ergonomisk håndgreb gør Lumix G9 nemt og behageligt at holde, selv når man benytter det med tungere objektiver som Panasonic 100-400mm supertelezoom. Udover den bevægelige og berøringsfølsomme skærm på 3,2 tommer, har kameraet også et LCD-display på toppen, som altid giver dig et overblik over alle de vigtigste kameraindstillinger. Der er både indstillingshjul foran og bag på kameraet, så det er let at ændre både lukkertid og blænde, og et joystick gør det nemt og hurtigt at vælge det rigtige autofokuspunkt manuelt.

OLED-søger med høj opløsning
Lumix G9 har en stor, elektronisk søger med høj opløsning og OLED-teknologi, der giver maksimal billedkvalitet. Søgeren har en opløsning på 3,68 million punkter og en opdateringshastighed på 120 billeder per sekund, som giver et klart og detaljeret søgerbillede helt uden forsinkelse. Søgeren har en forstørrelse på hele 1.66x (svarende til 0.83x på full-frame), hvilket gør det nemt at opnå den rette komposition og sikrer en større grad af nærvær med motiverne.

Billedstabilisering med 6.5 trins effektivitet

Nogle gange er der ikke tid til at benytte stativ, og man er nødt til at skyde håndholdt. Heldigvis har Lumix G9 indbygget billedstabilisering (5 Axis Dual I.S. 2), som kan kombineres med den stabilisering, der findes i mange af Panasonics objektiver. Tilsammen giver de dig mulighed for at benytte lukkertider, der er op til 6,5 blændetrin længere end normalt, og stadig opnå skarpe billeder.

High Resolution funktion – ekstrem detaljegengivelse med 80 megapixel
Hvis du ønsker at optage storslåede motiver med ekstrem detaljegengivelse, har Panasonic Lumix G9 en særlig High Resolution-funktion, som leverer billeder med fantastiske 80 megapixel! Kameraet tager otte eksponeringer i hurtig rækkefølge, mens sensoren forrykkes mikroskopisk mellem hver eksponering. De kombineres herefter til ét stort billede på 80 megapixel, som kan gemmes på hukommelseskortet i enten jpeg- eller raw-format. Funktionen kræver, at både kamera og motiv holdes helt stille under eksponeringerne, men den giver et virkelig imponerende resultat.

 

Højkvalitets video
Med Lumix G9 kan du indfri dine ambitioner om at blive filmproducer. Kameraet kan optage videosekvenser i 4K-opløsning med op til 60 billeder per sekund (60p). Eller med 180 billeder per sekund i Full HD, hvis du ønsker at optage i slowmotion. Stik til både ekstern mikrofon og hovedtelefoner er andre funktioner, som du vil sætte pris på under dine videoproduktioner.

 

De vigtigste funktioner

  • 20.3 megapixel billedsensor uden lavpasfilter
  • 5-akset billedstabilisering med 6.5 trins effektivitet
  • Vand- og støvafvisning samt frostsikret magnesiumlegering
  • Videooptagelse i 4K, 60p
  • High Resolution-funktion leverer billeder med 80 megapixel (kun med stillestående motiver)
  • Elektronisk søger med OLED-teknologi, 3,68 millioner punkter og forstørrelse på 0,83x
  • Fuldt bevægelig og berøringsfølsom skærm på 3.2 tommer
  • Indbygget WiFi og Bluetooth til trådløs overførsel af fotos
  • Serieoptagelse med 20 billeder per sekund med kontinuerlig autofokus (AF-C)
  • Lukkertid op til 1/32.000 sekund med elektronisk lukker (1/8000 sekund med mekanisk lukker)
  • To mediestik til SD-hukommelseskort
  • Batterigrebet DMW-BGG9 fås som tilbehør

 

Specifikationer

Billedsensor: Four Thirds, 17,3 x 13 mm. Ingen lavpasfilter
Opløsning: 20.3 megapixel
Objektiv-fatning: Micro Four Thirds. 2x brændviddeforlængelse i forhold til full frame-format
Søger: Elektronisk søger med OLED-teknologi. Opløsning på 3,68 millioner punkter. Opdateringshastighed på 120 billeder per sekund. 1,66x forstørrelse (svarende til 0,83x på full frame)
Skærm: Bevægelig LCD-skærm på 3,2 tommer med opløsning på 1,04 millioner punkter

Følsomhed: ISO 200 – 25 600 i 1/3 trin. Udvidet område ned til ISO 100
Hvidbalance: Auto, fem forudindstillinger, manual indstilling
Fokusering: kontrastbaseret autofokus med 225 fokuspunkter og DFD-fokusteknologi. Desuden Ansigtsgenkendelse og manuelt valgt af autofokuspunkter 
Lysmåling: Multisegment, centervægtet, spotmåling
Eksponering: Program, lukker- og blændeprioritet samt manuel eksponering. Eksponeringskompensation +/- 5 eksponeringstrin i 1/3 trin. Bracketing +/- 3 eksponeringstrin
Lukker: Mekanisk lukker med 1/8000 til 60 s. Elektronisk lukker med 1/32.000 til 1 s. Bulb op til 30 min. 1/250 s blitzsynkronisering
Serieoptagelse: Med mekanisk lukker: 12 billeder per sekund (AF-S), 9 bps (AF-C). Op til 600 billeder i jpeg og 60 i raw. Med elektronisk lukker: 60 billeder per sekund (AF-S), 20 bps (AF-C). Op til 50 billeder i jpeg or 50 billeder i raw.
Video: 4K (3840 x 2160 pixels), 60p/50p med 150Mbps (max 10 min), 30p/25p/24p med 100Mbps (max 59 min 29 s). Full HD (1920×1080 pixels) op til 180 billeder per sekund. Format: AVCHD, MP4. Indbygget stereo mikrofon
Blitz: Tilbehørssko til ekstern blitz. Ingen indbygget blitz

Lagring: To mediestik til SD/SDHC/SDXC. Kompatible med UHS-II / V90 hastighedsstandard.
Batteri: Lithium-ion-batteri DMW-BLF19. Batterigreb DMW-BGG9 findes som tilbehør.
Forbindelser: WiFi og Bluetooth til trådløs overførsel. Ekstern mikrofonport. Stik til hovedtelefon. HDMI. USB 3.0-stik.
Andet: Vejrbestandigt metalhus (magnesiumlegering). 80 megapixel High Resolution-funktion (til stillestående motiver). 6K Photo Mode (18 megapixel) med 30 billeder per sekund. Multieksponering. Interval Timer-optagelse
Dimensioner: 137 x 97 x 92 mm
Vægt: 658 gram inklusiv batteri og SD-kort

Model/varenr.: DC-G9EC-K